Anoreksi er en dødsensfarlig psykisk lidelse, der lybhurtigt fører til lige så dødsensfarlige fysiske sygdomme. Jeg har ve flere lejligheder arbejdet med unge piger, der har eller har haft anoreksi. Og jeg er skræmt nærmest fra vid og sans over, hvordan flere af dem fik sygdommen. De fik den nemlig ved at lade sig inspirere af de såkaldte Pro-Ana hjemmesider, der vejleder piger i, hvordan de kan få og skjule anoreksi. Kan den slags ikke forbydes?
Danske hjemmesider om anoreksi
Mindst 100 danske piger har hjemmesider, hvor de dyrker og hylder anoreksien. Det vurderer sygeplejerske og psykoterapeut Conny Abelskov, der har skrevet speciale om fænomenet, skriver Politiken søndag. Pro-ana-siderne siger, at anoreksi er en livsstil, ikke en sygdom. Jeg ved, at anoreksi er en meget hård sygdom, som gør, at du ikke kan leve. Det er jo ikke et liv, når mad er det eneste, der fylder dit liv. Sådan siger en dansk pige, der har en hjemmeside om anoreksi.
Pro Ana er pro døden
Hele dette Pro Ana fænomen er noget, som jeg på det skarpeste tager afstand fra. Jeg vil gerne slå fast, at anoreksi intet har at gøre med hverken slankekure eller sund livsstil. Faktisk er det lige så effektivt at skyde sig selv som at blive anorektiker.
Ideer til at sulte sig – det er også Pro Ana
Det er helt og aldeles rædselsfuldt at læse på disse Pro Ana hjemmesider. Her kan man finde råd som: “Du skal helst forbrænde dobbelt så mange kalorier som du spiser. Hver en kalorie tæller – når du sidder på en stol, trip med benene, klik din kuglepen op og ned.”
Jeg vil ikke begynde at gengive de mere livsfarlige råd, som disse dybt forstyrrede piger giver videre. Mange af dem er forbundet med livsfare, hvis de følges.
Her ser du et andet uddrag, jeg har fundet på disse Pro Ana sider:
Fantastisk hjemmeside, tak. Jeg overspiser og kaster derefter op og løber en lang tur, det virker, men det er dyrt. Kan nogen hjælpe og give tips til at stoppe overspisningen og vende det til anoreksi i stedet?
Hjælp mig til gode tips – takI dag, da jeg vågnede, gik jeg straks hen til vægten, og ved i hvad? Jeg har tabt mig fire kilo på tre dage!! Jeg er bare såå glad! Jeg håber bare, jeg ikke spiser noget i dag.
BiigmamaEj hvor er det bare flot! tillykke, tillykke, tillykke. Jeg skal i skole, og så skal jeg kun drikke vand med cayennepeber.
trines
Advarsel mod Pro Ana og anoreksi
Hvis du som forælder har en mistanke om, at dit barn besøger sider med pro anorektisk indhold, skal du omgående tage affære! Inddrag familiens læge og meget gerne en psykolg, der kan tage hånd om problemet, inden det koster liv. Mange anorektikere lider også af andre forstyrrelse.
Har du anoreksi eller har du en pro ana hjemmeside?
Hvis du har anoreksi eller er på vej til at få det, vil jeg frygtelig gerne høre fra dig. Skriv en kommentar her – du kan sagtens være anonym. Jeg mener, at vi skal have en debat om emnet nu. Hvad mener du?
Tags:
- anoreksi tips
- anoreksi hjemmesider
- pro ana
- pro ana sider
- pro anoreksi
Hej
Jeg vil give dig helt ret i at pro ana sider virkelig burde stoppes! Jeg har selv kæmpet med spiseforstyrrelse, men er i dag heldigvis kommet ud på den anden side! Da jeg havde det svært søgte jeg også rundt på disse sider og oplevede at blive endnu mere bundet og fik endnu flere tvangstanker! Jeg har i dag selv startet en hjemmeside hvor jeg ønsker at det kan være et sted hvor man kan mødes når livet er svært. For der er behov for sådanne steder, hvor man kan være ærlig om hvordan man har det. Men hvor man ikke bliver endnu mere bundet end man er i forvejen.
Du/i er velkommen til at kigge forbi min side :
www.hiding-place.dk (siden er dog stadig under udvikling)
Men fedt initiativ med sådan en side som denne også!
Kh Mette
Hej
Jeg ved ikke, om jeg synes, at denne debat er en god ide. Jeg er en af dem, der har en pro ana side. Og jeg kan tydeligt mærke, hvis der har været debat (reklame) for hjemmesiderne. Så stiger besøgtallet meget helt op til 250 hits på et døgn. Normalt er der ca 10-15 hits på min side. Mange af pigerne, der har pro ana sider, er også i de perioder blevet nedgjort og skældt ud med de værste gloser både via mails og i gæstebøger. Dette er jo ikke lige frem, det der hjælper mod spiseforstyrrelser. Der bliver derimod skabt en klar afgrænset opfattelse af DEM og OS. Hvilket gør vi holder endnu mere sammen, og gør alt hvad vi kan for at blive usynlige.
Pro ana sider er ikke lavet for at lokke nogen ud i anoreksi. Men oprettet fordi, man bare skriver om sit eget liv. Anoreksi er en sygdom med mange hemmeligheder, og siderne giver luft og mentalt overskud, fordi man her kan sige sine hemmeligheder højt, og komme ud med sine tanker.
En anden funktion ved siderne er at komme i kontakt med andre, der er i samme situation. For der er meget lidt forståelse for, at anoreksi er en sygdom. Det er tabu som så mange andre psykiske sygdomme. Måske endnu mere tabuiseret, da folk har en opfattelse, at anoreksi er selvvalgt. Så er det rart, at møde nogen, der har de samme tanker, forestillinger og som forstår, hvad man lever med. Og jeg har faktisk mange gange oplevet, at der bliver støtte, trøstet og hjulpet, når nogen er kommet for langt ud, tænker på selvmord eller lignende, således det ender med at den, der har brug for hjælp faktisk ender med at få den rigtige professionelle hjælp, de har brug for.
Derudover er vi jo en gruppe, der falder meget udenfor fælles skabet i et samfund, hvor de fleste er overvægtige. Men anoreksi handler jo ikke kun om mad. Og anoreksi er en sygdom, det er ikke noget, man selv vælger, eller som man kan smitte andre med.
Jeg håber med mit indlæg, at jeg har kunne forklare formålet og give en forståelse af pro ana sider. Så folk ikke bliver så sure og foragede, fordi vi skriver om vores liv.
Jeg har via min side fået kontakt til mange piger uden anoreksi. Både dem der bare er nysgerrige, og dem der skriver opgave i skolen. Der er ingen risiko for, at de vil udvikle anoreksi. De kan heldigvis slet ikke forstå, hvordan man kan nægte sig selv mad, og de synes, det er det mærkeligste, de har hørt. Men jeg vil gerne opfordre alle forældre til at holde virkelig godt øje med, hvordan deres piger lever deres liv med venner, skole og fritidsinteresser. Der sidder faktisk mange helt unge piger, der føler sig alene, misforstået og uønsket. Og jeg mener, at det lige netop er de piger, der i risikogruppen for at udvikle anoreksi. Det bedste er at stoppe det, inden det udvikler sig til at blive en livstruende sygdom.
Så vær med i jeres pigers liv, lad dem ikke gå med deres tanker alene.
Tak for din tid.
Tigerlilli
Tak for din lange og gennemtænkte kommentar, Tigerlilli. Jeg glæder mig til at høre andres kommentarer til det, du skriver.
Jeg har fjernet linket til din hjemmeside, for et hurtigt kig på din madplan viser, at du der giver andre tips til en kost, der med absolut garanti er skadelig.
Hej
Rigtig god ide med den her debat
Jeg kan ikke helt se på siden, hvad din faglige baggrund er? Er du diætist?
Hej Sara
Nej, jeg er terapeut af uddannelse såmænd. Og ser også anorektikere af og til i min praksis.
Hej, og hej tigerlilli
Så blander jeg mig også. Eller mere for og give tigerlilli ret.
Jeg har også haft nogle sider, og er på nuværende tidspunkt igang med og lave en ny.
Jeg kan godt se det negative i en pro ed side. Men ikke på den måde med tips osv. Det er sammenholdet. Det netværk man har på sådan en side. Man har folk på msn, på mobilen, på mail, på facebook. Man har sit bagland lige ved hånden når man er allermest nede, men stadig er forpligtet til at smile til alle andre. Man mødes forskellige steder rundt om i landet. Jeg vil gerne siger at det vi får på sådanne sider er venner. De venner som mange af os ikke har, ikke har overskud til og se eller magter eller forstår en.
Det man desværre engang imellem må se i øjnene er at engang imellem kommer der en stjerne mere på himlen. Det hårdt når man en dag skal slette et nummer på mobilen. suk ja. Videre. Utrolig ofte bliver der diskuteret behandlingsmuligheder på siderne. Det er svært. For at komme på en flere måneders lang venteliste er opgivende. Nåh jo, så kan man også komme til kontrol hos lægen. Det kan ikke rigtig bruges til noget, udover og få fortalt det man godt ved i forvejen. hvis man tager lidt på sir de det er fint, hvis man har tabt sig lidt sir det: Nårh det var ikke så godt. Kom igen i næste uge.
Jeg personligt blir så såret over at det ofte først er når man allerede står med det ene ben i graven at man bliver taget seriøs. Og når man først er der, kan det jo sådan set være ligegyldegt.
Det er nemmere at slå end række en hånd, og det er det jeg til tider ser mht folks angreb på pro ana sider.
Det er en meget syg tid de forskeliige er inde i, ja, men det er deres liv.. og denne side fortæller om det, giver udtryk for det de føler.
Jeg ser ingen grund til at få slettet siderne.. Jeg ser grund til at komem i dialog med de forskellige i stedet for.
Vi må da læse de sider hvis vi vil. Det er jo bare en hjælp. Og vi støtter jo hinanden! Og får tips til at slanke os.. Det er vores egen sag, og det er der ingen af jer der skal blande jer i. Jeg mener vi har ytringsfrihed her i Danmark ikke? Og de sider skal ikke lukkes, det er ikke ulovligt at ville være tynd!!
Jeg er også bruger af pro ana siderne.
Jeg fik kendskab til siderne igennem et blad, også blev tanke til handling hurtig en realitet.
Jeg har en træls fortid præget af alkoholisme og vold i hjemmet. Derfor var det dejlig at kunne få “kontrol” over noget, også til sidst gik der også sport i at tabe sig mest, være den tyndeste i klassen osv..
Min menssteration ophørte i 3,5 år og er stadig i dag uregelmæssig. Min tandlægeregning er dyr efter alt den opkastning og vand m. krydderier jeg har drukket for at undertrykke sulten.
Men dét kick man får i maven af at se, vægten blir mindre og mindre.. Det er FANTASTISK!
Jeg døjer stadig med det i dag. Jeg er blevet normalvægtig igen, efter et ophold på ungdomsPsyk. Men tankerne er fokuseret på mad og min krop hver dag. Nogle dage når jeg har det rigtig skidt med min krop gemmer jeg mig i min lejlighed og så overtager cuttingen.
- en anden dårlig vane mange spiseforstyrrede døjer med.
Alt i alt – er det noget bøvl at være spiseforstyrret!
Det er noget lort.
Hej Maja
Det er godt at høre, du er kommet over anoreksien. Jeg er sikker på, du nok skal klare resten.
Held og lykke!
Kommer man sig nogensinde over sin spiseforstyrrelse? Eller vil den ikke altid svæve rundt i tankerne? Vil man nogensinde få et “normalt” forhold til sig selv og sin krop? Og hvad er et normalt forhold egentlig? Er det ikke et spørgsmål om definition?
Jeg mener jo ikke at at en spiseforstyrrelse er et problem, det er løsningning på et problem eller måske nærmere et forsøg på at løse et helt andet problem man går og “tumler” med.
En spiseforstyrrelse er et sprog, et stumt kropssprog. Et stumt råb om at blive hørt, på den ene eller anden måde. Så at afskaffe alle pro ana siderne, mener jeg ikke er løsningen. For selvfølgelig er der nogen der sidder og læser dem og handler derefter, men igen der er en helt helt anden grund. For HVORFOR går man ind og læser på disse sider? Fordi man har et problem med et eller andet.
Når man så har råbt og råbt og ikke er blevet hørt. Er sunket ned i anoreksiens helvede (for det er ingen dans på roser) så kan det faktisk være en lille “lettelse” at læse/hører at du ikke er den eneste.
JA I forstår det ikke, men tænk på at vi alle engang har stået på jeres side, men af en eller anden grund er vi havnet i anoreksiens verden, og hver dag er en kamp. Så kæmp ikke imod os, men med os i stedet.
HAvde jeg en løsning havde jeg selvfølgelig givet den til kende.
Jeg har det i dag godt faktisk, har kæmpet anoreksiens kamp i 10-11år nu, og jeg kommer aldrig ud af cirklen,dette har jeg erkendt. Og dette har hjulpet mig meget. Man vil så gerne være “normal” men skuffelsen hvergang man ryger i igen, bliver til sidst så stor at man holder op med at kæmpe. Nogle dage er gode og dette er et plus, så må man ikke fokusere på de negative dage, selvom de er i flertal.
Jeg ønsker ikke dette helvede for nogen, for man er mærket for livet….
Jeg er også bruger af pro ana sider. Jeg har været spiseforstyrret i ca 8 år. Jeg tror ikke man kan blive rask. Jeg tror man kan få det bedre, at man kan lære og acceptere. Men 100% rask tror jeg de færeste bliver.
Når man først kan lange kalorietabeller både forfra og bagfra, ved hvad de fleste produkter indeholder kan man ikke bare glemme det.
Selvfølgelig kan der ikke undgå at der på nogle af siderne kommer “fakere” – “wannarexic” (staves?) som vi kalder dem. Men dem gennemskuer man hurtigt, og beder smutte eller ignorere. Man KAN IKKE selv vælge og få en spiseforstyrrelse. Man kan heller ikke bare knipse med fingrene og så er man rask.
Desværre.
hej alle sammen.. jeg synes det er en god idé med pro ana sider, for det får os anoreksi-piger til at føle os sammen.. når man ikke snakker med nogen om det, føler man sig alene, sat udenfor, og man begynder at få selvmordstanker..
anoreksi er en farlig sygdom, som jeg selv har døjet med i lang tid. jeg har fået hjælp og sådan noget, men ana er altid i mit hoved.. ingen forstår mig som hende, og ingen hjælper mig mere.. alle andre er bare så stødende, når jeg fortæller dem at jeg har spiseforstyrrelser eller at jeg sulter mig selv. ingen der er anoretiker kan komme HELT ud af sygdommen. man kan blive kureret, og man kan tage på, men tankerne er der ingen der kan stoppe.. det er derfor vigtigt at vi har pro ana sider..
hej
jeg er helt enig med anonym.
Pro-ana er skabt for at hjælpe os der har brug for det. At gå rundt og føle sig fed er værre end en rumlende mave. Desuden stræber pro-anaer ikke efter en total afmagret krop, hvor alle knogler kan ses. Vi vil have “model” maver, hvor muskler kan ses, ikke knogler. At man kan se knoglerne, er når frygten har overvundet. Vi ved når vi har nået vores mål, det er frygten for at tage på der overvinder os. Og at undertrykke frygt er meget sværre end sult, det er derfor nogle af os ender som de gør.
Der står jo nogle steder “Grib fat i en delle. Du skal væmmes ved den, og du skal smile når du kan mærke en knogle” det er motivation. Ved at stræbe højt, er du sikker på at få hvad du ville have.
Hej er 17 og har haft anoreksi siden jeg var 12 eller der opdagede jeg at der var noget galt.. Men ville gerne have nogle venner og veninder der også har en form for spiseforstyrelse for føler mig ret alene…
Jeg tror anoreksi er en konsekvens af den verden vi lever i. Undrer det virkelig nogle at unge piger har anoreksi? Jeg undrer mig ikke, jeg forstår dem faktisk godt. Topmodeller og kendte skuespiller vejer alle sammen 38-40 kg – de såkaldte ”rollemodeller”. De er de perfekte mennesker vi alle sammen gerne vil ligne. Det kan vi vel alle sammen blive enige om? Unge piger bliver pga. af tynde topmodeller, og pga. tynde kendte skuespiller og sangerinde ”kneppet” med den her anoreksi hver eneste gang de ser tv med ”nyt fra hollywood”, når de åbner et modeblad, læser se og hør og andre blade. At behandle en anorektiker er bare at symptombehandle. Hvis vi skal have stoppet anoreksien, så skal vi op på et højt internationalt plan, som hedder sig at forbyde tynde modeller på 38-40 kg, og på den måde tror jeg at man på sigt vil kunne stoppe anorektiske skuespiller og sangerinder, som jo udspringer sig af de tynde topmodeller. I stedet for at pege finger af anorektiker og sige at de har en ”fuckt up opfattelse” så skulle vi måske lige se tingene i større perspektiv, fordi hvor er det at den her ”fuckt up opfattelse” kommer fra? Det er modeverdenen der sætter dagsorden åbenbart, og hvis det er mode at være tynd, så vil alle være tynde! Hvis gul er på mode, så vil alle have gult på! Hvis rød er på mode, så vil alle have rødt på! Vi skal holde op med at symptombehandle, og så tage fat i roden af problemet, som er den såkaldte ”modeverden”.
Christina
Hej!
Sidste år var jeg indlagt med anoreksi. Det var rigtig godt, det blev holdt øje med mig hele tiden. Da jeg var blevet udskrevet, var jeg faktisk lidt overvægtig. Jeg følte at jeg havde fået livet igen, alle fra min klasse begyndte at lægge mærke til mig. Det var virkelig fantastisk! Jeg er virkelig glad for at jeg kom ud af det! Men jeg går stadig med selvmords tanker, jeg kæmper mod dem hver dag. Det er som om at der er en der siger selvmord i mine øre hele tiden! I skolen idag Brød jeg ud i et skrig, alle kiggede på mig som om jeg var en idiot. Jeg fik mig redet ud af det på en underlig måde.
Håber at der snart slutter.
Amalie, 13 år
Hej Amalie
Du må love mig en ting: Bliv her på jorden sammen med os! Jeg kan læse mellem linjerne i din hilsen, at du er sød og dejlig. Snyd os ikke for dit selskab, vel?
Knus fra Lise!
Jeg mener pro-ana sider er gode, og burde forblive for altid.
Tag fx. et kig på min: http://freec.dk/ana/forside.php
Den fraråder folk uden anoreksi at være der, og er kun støtte for personer med anoreksi og bulimi.
Jeg tænker sådan:
De fede har et fællesskab – det er ligeså farligt som vores så.
Men er der nogen som har tænkt på at lukke deres fællesskab – Mc Donalds?
Vi har brug for støtten!
Jeg kan fx. ikke selv begå mig i et nomalt samfund. Jeg var model, men måtte stoppe pga. sygdommen – og nu kun mit netnærk med andre anoreksi ofre online. Jeg ses ikke rigtigt med andre. Uden pro ana-hjemmesider – ville jeg slet intet liv have.
hej alle sammen. vi er tre piger der går på kerteminde efterskole, vi har i denne uge projektuge og har om emnet ‘anoreksi’ . vi kunne rigtig gerne tænke os at høre om nogle af jeres historier og jeres forhold eller meninger om anoreksi og evt. hvis en af jer har anoreksi og har lyst til at hjælpe os med opgaven ved at mødes til et interview ville det være skønt (: så kan i selvfølgelig bare skrive privat i min gæstebog. tak hvis i gider hjælpe os ;b .
.
kys og kram fra Simone, Sabine & Jenya (:
Hej ..
Men bedsteveninde har aneroksi, jeg blev rigtig ked af at høre det, og meget overasket. Jeg har nemelig sels haft flere perioder, hvor jeg ikk spiste så meget, og følte mig fed.
Men altså, min veninde gik med det i ca. 2-4 år, inden der var noget der gjorde noget ved det. Hun havde haft tankerne siden 3-4 klasse.
Den gang var hun meget buttet, og det sagde hendes mor også til hende, self. på en sød måde, hun er en god mor.
Da hendes mor havde sagdt det, begyndte det hele man skal huske hun ikk var mere end 9-11 år.
Jeg begyndte at kunne se det op hendes for ca. 5-6 måneder siden. Mig og vores fælles veninde snakkede lidt om det, og tænkte på at snakke med hende om det, men det ture vi ikke.. Vores veninde gik meget rundt og så ked af det ud, og det var det vel også en forklaring på.
Endelig, efter et par måneder sagde hun det til os, hun havde været til læge, og fået at vide hun havde aneroksi. På det tidspunkt vejede hun kun 48 kilo. og var ca. 165 cm høj, hendes BMI lå under 15.. Hvis det gør det vil lægern meget gerne inlægge personen, men de gav min veninde en chance.
I starten var det meget hådrt, jeg græd hver aften. Fordi jeg selv havde tænkt på at begynde det, jeg troede jo man kunne styre sådan noget. Men jeg er blevet meget klogre..
Idag er min veninde stadig undervægtig, men hun slap for at blive indlagt. Hun vejer nu 52 kilo, og det er en kæmpe glæde! For mig i hvert fald. Min veninde hænger lidt endnu, og er meget stille når hun spiser, men hun ved godt selv det er godt for hende, det er det bedste.
Efter som det her er en debat, Så lukker jeg ikk alt det er her ud for ingen ting. Idag Kigger jeg meget på internet efter viden om ana. Og der finder jeg hjemmesider som er lavet at aneroksi-piger. Og de hjemme sider for mig endelig til at forstå, jeg forstår hvordan min veninde tænke, og hvornår hun gerne vil havde hjælp. Og det er åltså også en kæmpe hjælp for mig!
Ikke mindst har hjemme sider hjulpen mig, men også fået mine øjne op for hva ana i virkeligheden er. self. handler det om at blive tynd, og smuk at se på. Men også at ana-mennesker føler sig anderledes, og har brug for trykhed, og fælleskab.
hej min ven. jeg ved ikke hvad du hedder, jeg kalder mig maj. jeg har selv anoreksi, vejer 48 kilo og er 176 høj. mit bmi er på 15,5
jeg tror jeg kan hjælpe dig til at forstå din veninde lidt bedre. for mig handler min anoreksi overhoved ikke om mad. i starten da jeg veje 58 for ca. 2 måneder siden handlede det om at tabe mig så verden kunne lægge mærke til mig, men som tiden skrider frem har jeg lagt mærke til at det overhoved ikke handler om mad eller vægt mere. mit problem med mad handler om at hvis jeg ingen mad for kan jeg ikke mærke mig selv og mine følelser og jeg straffer mig selv for alt det lort der har været i min fortid, og der har været meget. jeg vil meget gerne indlægges men de vil ikke indlægge mig, det er ikke slemt nok.
jeg tror det er derfor din veninde har svært ved at spise, der ligger simpelthen nogle svære psykiske traumer bag, derudover har jeg brug for konstant bekræftigelse og opmærksomhed det er derfor jeg ikke spiser, og ikke som nogen tror at det har noget med at være smuk at gøre.
“the girl with the eating disorder is often the last one to find out she is ill” <3
og jeg vil bare sige; alle de ting folk siger om anoreksi med at man mister sine venner, bliver indelukket, ked af det og blablabla er ikke sandt, det ved jeg ALT om :]
og jeg er særiøs!!
og ja, jeg ved det er farligt, døden foventer du kommer snart, du bliver lidt træt en gang imellem osv. det er sandt! men man får en følelse af at være perfekt, man får flere venner, man kan mere, livet bliver perfekt! og igen; tro mig! jeg ved ALT om det!
det er kun hvis man ingen kontrol har og overspiser, er nødt til at brække sig osv. så bliver livet noget lort!! og jeg er f***ing glad for jeg ik har mia!!
kh- ana-loveren <3
Kære “Beauty from pain”
Har du nogensinde fået hjælp? Altså i form af professionel psykologhjælp eller lignende? Det virker som om, du er lykkedes med at overbevise dig selv om, at din sygdom i dit sind er god og OK at have, og DET er farligt. Overvej, om ikke du bør få hjælp.
Hej.
Jeg synes pro ana sites skal forbydes.
Det er bare sider med gode tips og tricks til at blive tynd
på usunde måder, metoder til hvordan man kan skjule sygdommen
for venner og familie – jeg har selv haft anoreksi og fik mange gode
fifs fra diverse sider. Blev til slut akut indlagt da jeg ikke kunne rede mit hår! og faldt om hos lægen, hvor jeg var i anden anledning. Sondemad, afbrydelser af studier, fyring fra studiejob …
I dag ved jeg ikke om jeg kan få børn.
Så meget for at være den mindste på studiet og blandt vennerne.
De argumenterer at de “er jaget vildt” og bliver behandlet som kættere – hvor?
Jeg har aldrig set artikler der fordømmer anorektikere og har aldrig mødt fordømmelsen i min omgangskreds.
Desuden er diverse pro ana sites heller ikke fordomsfrie – flere
steder er tidligere anorektikere der gerne vil fortælle at livet er faktisk dejligere og sjovere uden hele tiden at tænke i kalorier – blevet bedt om at forføje sig (pænt sagt).
Jeg henviser bl.a til “Tigerlillys” side.
Så den unuancerede tilgang de efterlyser kan de ikke selv levere.
Og desuden blåstempler siderne jo bare sygdommen … gør den lidt spændende for måske især de unge, der endnu ikke har så megen livserfaring.
Helt og aldeles enig, Mille!
I found a debate on Anorexia og ED in general on a Danish site, here: http://www.nem-slankekur.dk/pro-ana-hjemmesider-om-anoreksi.htm
I will leave a comment and a link to my post about my experiences with pro ana and ED in Danish Internet and culture.
Kaere Lise,
jeg ville skrive en kommentar, men det endte med at blive for langt til at vaere et indslag i en debat. Derfor har jeg uploaded teksten i en Blog – her: http://amadraque.livejournal.com/4571.html .
Jeg har tidliegere skrevet en artikel om min holdning til Anorexia og Spiseforstyrrelser i Danmark … her: http://amadraque.livejournal.com/2530.html . Du er meget velkommen til at kigge forbi og se, om der er noget af det du kan bruge.
…Og det samme gaelder selvfoelgelig alle I andre! …