Loppefrøskaller – har du hørt om dem før? De er faktisk nogle små frøskaller med meget stor effekt, og jeg vil lige give dem nogle ord med på vejen her. For det første er de ekstremt fiberrige, hvilket er sundt for din fordøjelse og særligt godt til de mange mennesker, der døjer med en træg mave.
Loppefrøskaller har også en anden effekt, når de indtages på den korrekte måde: Med MASSER af vand. Så sker der nemlig det, at de svulmer pænt meget op i maven og giver dermed en god fylde, der gør, at du ikke kan spise så meget. Man kan derfor godt sige, at loppefrøskaller er slankende!
Men hvad er loppefrø?
Loppefrøskaller er skallerne af frøene fra planten Plantago ovata, som er en del af Vejbred-familien. Loppefrøplanten stammer oprindeligt fra Indien og dyrkes i dag i Indien og Pakistan.
Loppefrø er vandopløselige og har en evne til at “suge” vand til sig. Loppefrøskaller i menneskekroppen (i tarmsystemet) nødvendiggør derfor et øget væskeindtag – dvs. det er meget vigtigt, at man drikker rigeligt med vand og andre ikke-vanddrivende væsker, når man spiser eller tager loppefrøskaller.
Hvad med bagning?
Ja så absolut! Mange mennesker foretrækker at spise mere eller mindre glutenfrit – og nogle er jo ligefrem allergiske for gluten, hvilket stiller krav om helt glutenfri mad. Der er loppefrøskaller en fremragende ingrediens, da de er gode til at binde dejen sammen samtidig med, at de jo altså tilfører kroppen store mængder fibre.
Hos for eksempel Biodanepharma kan man online købe loppefrøskaller natura og i forskellige smagsvarianter som for eksempel æble og kanel. Dermed er anvendelsesmulighederne for disse loppefrø meget store – nogle tager dem oven på yoghurt, ymer eller mælk som morgenmåltid. Andre blander det i juice, og andre igen spiser det ganske enkelt, som det er med en ske. Igen er det vigtigt at understrege, at du SKAL indtage rigeligt med vand, når du spiser loppefrøskaller, da de altså suger godt til sig.
Hvis du har gjort dig nogen erfaringer med loppefrø, hører jeg meget gerne fra dig i kommentarerne. Selv køber jeg mine loppefrøskaller her.
Skriv et svar