Proteinpulver

Proteinpulver som sælges overalt i dagligvarehandlen kan virkelig gøre mig vred. Og ked af det. For proteinpulver er så risikabelt at bruge, og som regel betyder det blot en vægtstigning i sidste ende. Hvis du bruger slankepulver, proteinpulver, Nupo og hvad det nu kaldes, bør du læse med her.  Jeg vil senere gå mere i dybden med min kritik af slankepulver, men her og nu vil jeg bare opridse problemerne med alle typer slankepulvere:Proteinpulver kan give mangelsygdomme

Mennesker med så svære problemer med at styre deres vægt, at de må ty til så kunstige midler som slankepulver, har ofte problemer med at spise fornuftige mængder grøntsager i forvejen. De mangler ofte vitaminer og mineraler i forvejen, og indtagelsen af slankepulver vil blot øge dette problem.

Proteinpulver nedsætter forbrændingen

Når du i en periode lever helt eller delvist af slankepulver, går din krop ind i en modus, hvor den tror, der er hungersnød. Det betyder, at din metabolisme (forbrænding) nedsættes dramatisk. Du taber dig ja – men hvad tror du, der sker, når du igen begynder at indtage mad? Nemlig – din krop vil tage alt, hvad den kan hente i maden, og så tager du på igen! Jeg har nok haft med 50 mennesker at gøre, der har taget slankepulver, og samtlige har taget på igen. Og vel at mærke mere end de opnåede i vægttab.

Hvis ikke slankepulver – hvad så?

Sæt dig ind i, hvordan kroppen forbrænder mad – og udnyt det. Sørg for at have en stabil forbrænding og et stabilt blodsukker. Det opnår du med mad, der er afstemt efter det glykæmiske indeks. Få motion og undlad fuldstændigt at spise light produkter. Light produkter er en af de største årsager til, at flere og flere mennesker bliver overvægtige!

Protein kommer fra græsk og betyder “allervigtigst” fordi det danner grundlaget for alt liv. Hvis du suger alt vandet ud af en slank og veltrænet krop, er over 50 % af det, der er tilbage, protein. Den genetiske struktur af hver celle i din krop består af protein. Dine muskler, din hjerne, din hud og selv den hæmoglobin, der transporterer ilt rundt i din krop, er af protein. Faktisk kontrolleres enhver kropsfunktion fra et blink med øjet til en større sportspræstation af tusindvis af forskellige enzymer – og alle enzymer er proteiner. Til voksne mennesker anbefales at man får 0,8 g protein pr. kg kropsvægt og ved ekstrem sportsudøvelse fra 1,4-1,8 g pr. kg kropsvægt. Disse anbefalinger er noget anderledes end hvad der står i reklamemateriale og anbefalinger fra diverse producenter og sælgere af proteintilskud. Nogle går helt op og anbefaler 2-3 g eller mere pr. kg kropsvægt.

Kroppen kan nå et mætningspunkt i forhold til protein. Tidligere troede man, at det ville belaste nyrerne, men det er usikkert om det er sandt. Man ved imidlertid, at det protein kroppen ikke skal bruge udskilles med urinen – og det er jo spild af penge, specielt hvis man får sit ekstra protein fra pulver, der er meget dyrere end levnedsmidler.

Slankeskolen er en revolution

Hvis du ikke kan tabe dig, er det fordi, du ikke har taget den eneste “kur”, der virker: Slankeskolen – klik her

3 Kommentarer

  1. Jeg vil gerne sætte fokus på Complete, et proteinpulver der går ind og giver dig den ernæring du har behov for hver dag, og kan erstatte 1-2 måltider, mens du spiser almindeligt hver aften. Det vil sige at du ikke skal sulte dig selv. Du kan supplere din kur ved at tage Juice Plus frugt, grønsags og bær kapsler for at gøre endnu mere for din krop og sundhed.
    Det er vigtigt for at kroppen kan fungere normalt, at man ikke hverken sulter den, eller går på en kur der er helt forskellig fra den almindelige daglige kost.
    Jeg har referenser der har tabt 5-11 kg på 4 uger, ved at starte dagen med en Complete shake og 2×3 kapsler JuicePlus.
    Alle er velkommen til at kontakte mig, forderligere information.

  2. Du skifter konstant mellem udtrykket slankepulver og proteinpulver. Men du er godt klar over at proteinpulver ikke er det samme som slankepulver, ik? Det kan da godt være at der er nogen der bruger proteinpulver til at slanke sig med, men det er bestemt ikke formålet med det, og jeg har da heller ikke set det markedsført som slankende nogle steder. Tværtimod hjælper proteinpulver dig med at tage på, i forbindelse med hård fysisk træning hvor man forsøger at styrke musklerne. Efter en hård fysisk træning er der et vindue på 30 minutter efter træningen, hvor musklerne er allermest modtagelige overfor protein for at kunne begynde genopbygningsprocessen. Den hurtigst-optagede form for protein er, nemlig, proteinpulver. Derudover er det enormt svært at få protein nok, hvis man træner regelmæssigt. De fleste anbefales 1½ – 2g protein pr. kropskilo når de træner fast 3-5 gange om ugen, for at forøge deres muskelmasse optimalt. For en person på 80kg er det op til 160g protein om dagen! Det er satme mange kyllingefiletter… Så der hjælper proteinpulver også.

    Jeg syntes du tegner et meget sort billede af et produkt som faktisk er ganske hjælpsomt, men selvfølgelig, hvis du har oplevet folk der bruger proteinpulver til at slanke sig og erstatte måltider med det, så kan jeg godt forstå din frustration.

  3. Jeg var faktisk ikke klar over, at mange af de slankekure det bliver anbefalet indeholder protrinpulver. Det er utroligt at disse “kostvejledere” ikke sætter sig bedre ind i hvad de anbefaler.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*